onsdag den 25. maj 2011

tirsdag den 24. maj 2011

Vi har fået en blog...

I tilfælde af at du hører til dem, som elsker at følge med i dine favoritbegivenheder online, har vi nu fået en blog på http://frbnatlob.blogspot.com/.

Selvfølgelig er vi også på facebook på http://www.facebook.com/frederiksbergnatlob og på Twitter som http://twitter.com/#!/frbnatlob. Men det giver jo næsten sig selv :-)

Vores blog opdateres automatisk på facebook og Twitter, så man behøver ikke følge med alle steder, men kan nøjes med at vælge sit favorit medie.

Vi har endnu ikke fået vores egen app til iPhone og Android. Det er stadig for dyrt og dermed forbeholdt det kommercielle Danmark. Det frivillige foreningsliv må vente med at komme på smartphones til nogen har opfundet "den gratis app". Ja, kom bare igang - du kan jo blive den næste millardær hvis du udvikler den idé. Natløbet skal bare have 10% royalty for idéen :-)

Kommentarer er velkomne alle steder. Vi lytter gerne til gode forslag til forbedringer af løbet og konstruktiv kritik. Så byd bare ind...

søndag den 22. maj 2011

Remindere sendes ud nu...

Vi er gået i gang med at udsende remindere til alle de senere års løbere. Det sker gradvist over den kommende uges tid.

Vi håber ikke I opfatter det som spam, men vi ved jo at I sikkert alle har travl hverdag, så en enkelt påmindelse er vel på sin plads. I skulle jo nødigt gå glip af årets bedste løb :-)

fredag den 20. maj 2011

Sidste frist for tilmelding

Husk sidste frist for onlinetilmeldingen er 6. juni 2011 kl. 23.59. Men vi opfordrer selvfølgelig alle til at tilmelde sig senest den 31. maj, mens det stadig er til normalpris, for fra 1. juni stiger prisen for "eftertilmeldinger".
Fra 8. - 10. juni kan man eftertilmelde sig mod kontant betaling ved afhentningsstedet for T-shirts/chips (sted oplyses senere).